|
Forventningens glæde er altid den største, siger man, og både værter og gæster har en skøn begivenhed
at se frem til, når indbydelsen kalder til fest på Restaurant Børkop Vandmølle.
Bryllup, fødselsdag, sølvbryllup, barnedåb, juilæum, reception, jazzfest? For os er hvert selskab en individuel opgave,
og vi går ikke af vejen for den utraditionelle udfordring. Vi skræddersyer derfor Deres arrangement til Deres specielle
ønsker og behov i et af vores lokaler til 20, 40, 60 eller 100 deltagere.
Vores erfaring i at traktere og skabe en festlig stemning kommer Dem til gode, - f.eks. serverer vi gerne apéritif’en
i mølleriet, mens hjulene snurrer, kornet males og det knirker hyggeligt i træværket. En helt speciel atmosfære
for Deres fest lige fra starten.
Vi har i vores festbrochure sammensat en bred vifte af tilbud med flere forskellige festmenuer, gourmetmenu,
festbuffeter, natmad, kaffe etc.
Priseksempel på et festarrangement
- Festmenu 1
- Vinforslag 1
- Kaffe/te
- Natmad
Pris pr. kuvert fra kr. 547,-
Priserne er incl. 25% moms og 15% betjeningsafgift. Der tages forbehold for evt. prisændringer.
Min. 10 kuverter
Alle vinarrangementer serveres under middagen. Priserne er incl. borddekorationer med sæsonens blomster,
lys, servietter og duge
Vi glæder os til at byde Dem velkommen på Restaurant Børkop Vandmølle
|