|
Børkop Vandmølle er også et sted, hvor man gerne vil mødes i forretningsøjemed, til kurser, konferencer,
mindre udstillinger, produktpræsentationer eller lign.
De separate mødelokaler på Børkop Vandmølle kan rumme 20, 40, 60 eller 100 deltagere. Lokalerne kan indrettes
præcist efter Deres ønsker med de tekniske hjælpemidler, AV-udstyr etc., som De har behov for og den bordopstilling,
der er optimal for arrangementet. Børkop Vandmølle samarbejder med Højgaard Event & Marketing.
På 1. sal har vi indrettet et moderne mødelokale til 60 personer, og bygningsmæssigt er der taget hensyn til de
historiske og fredede bygninger. Serveringen i pauserne, til frokost eller middag sker til de aftalte tidspunkter og er
afstemt med Dem på forhånd. Tilliden til, at alt fungerer perfekt, er forudsætningen for et frugtbart samarbejde
mellem Dem og os. Kom og besøg os, så vi kan vise Dem vores faciliteter.
Vi glæder os til at byde Dem velkommen på Restaurant Børkop Vandmølle
|

|